Syn og skøn ved voldgiftsretten

Såfremt der i entrepriseretlige forhold er vedtaget standardvilkårene oplistet i AB 92 regulerer disse bestemmelser herefter retsforholdet mellem parterne. Betingelserne heri afspejler delvist almindelige obligationsretlige grundsætninger og principper og udgør på dette grundlag en naturlig balance mellem retlige forpligtelser og beføjelser. I entrepriseforhold opstår ofte komplicerede tvister angående fejl og mangler, opgørelse af ekstraarbejder, ophævelsessager og erstatningskrav.

AB 92 regulerer retsforholdet

Vedtagelsen af AB 92 har betydning angående afgørelsen af tvister mellem parterne. En voldgiftsaftale er som udgangspunkt tillige at betragte som et fravalg af almindelig domstolsbehandling. I stedet varetages tvistens afgørelse af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, som nedsættes af Voldgiftsnævnet i hver enkelt sag. Bygherrens beføjelser og retsstilling. Såfremt der påstås mangler ved et anlægs- og byggearbejde kan bygherren således gå frem efter de i AB 92 lovfæstede misligholdelsesbeføjelser.

Mangelsterminologien

Ifølge AB 92 foreligger en mangel, såfremt der kan påvises en afvigelse mellem den aftalte og den præsterede ydelse. Dette gælder hvad enten afvigelsen angår arbejdets udførelse, den aftalte ydelses art, eller egenskaber som anses som tilsikrede i forhold til udførelsen eller i forhold til materialevalget. En påberåbt mangel behøver dog ikke at have udmøntet sig i en synlig og dermed konstaterbar skade. Det kan være tilstrækkeligt, at blot en risiko herfor kan påvises. Ofte opstår dog uenighed om hvorvidt en ydelse overhovedet er mangelfuld, samt uenighed om omfanget af eventuelle udbedringsomkostninger i forbindelse hermed.

Anmodningen om syn og skøn

En bygherre kan derfor anmode om syn og skøn for at sikre bevisets stilling angående eksistensen af, samt omfanget af påberåbte fejl og mangler. Anmodningen sker ved et klageskrift indeholdende et udfærdiget skønstema som stiles til Voldgiftsnævnet.

Udmeldelsen af skønsmand/skønsmænd

Herefter udmeldes en skønsmand, eller efter omstændighederne, flere skønsmænd. Skønstemaet besvares almindeligvis efter en fysisk besigtigelse af de pågældende faktiske forhold. Det besvarede skønstema medvirker således til sagens oplysning i forhold til hvorledes et byggeri tager sig ud på et vist stadie i henhold til kvalitet og omfang. Syn og skøn i entrepriseretlige tvister for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed adskiller sig fra syn og skøn ved de ordinære domstole. Dog indebærer begge procedurer en række retssikkerhedsgarantier.

Er syn og skøn hensigtsmæssigt?

Repræsentationen af fagkyndig medvirken ved Voldgiftsrettens bedømmelse kan give anledning til overvejelser om i hvilket omfang et syn og skøn er en nødvendig bevismæssig foranstaltning eller ej. Grundet entreprisesagernes ofte komplicerede karakter vurderes afholdelsen af syn og skøn ofte at være hensigtsmæssig. Voldgiftsdommerne har herved mulighed for (tillige) at forholde sig til skønserklæringen. Således oplyses sagen bedst muligt.

Bygherrens beføjelser ved mangler

En bygherres påberåbelse af mangler kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for entreprenøren, herunder i form af dagbodskrav, udbedringsomkostninger og erstatningskrav. Bygherren har således et væsentligt incitament til at sikre sig et behørigt bevis for de påberåbte forhold ved afholdelsen af et syn og skøn.

Syn og skøn – en omfattende proces

Der kan være mange grunde til, at der ikke anmodes om syn og skøn i en tvist, herunder den realitet, at skønsprocessen er en ressourcekrævende affære, som fordrer, at parterne afventer både skønsmandens udmeldelse, besigtigelsen af sagens genstand (synet), samt den efterfølgende bedømmelse af de påberåbte mangelfulde ydelser (skønnet). Først herefter kan der normalvis foretages eventuelle nødvendige udbedringer.

Hurtigere proces gennem ny praksis

I entrepriseretlige sager er der behov for og fokus på en hurtig proces, således at arbejdet kan fortsættes/færdiggøres. Med Højesterets 2013-kendelse er bygherrens adgang til at fremlægge ensidige beviser blevet lettet, idet bygherren nu egenhændigt kan dokumentere de faktiske forhold ved brug af egen fotodokumentation. Skønsmandens besigtigelse kan således i stedet ske på grundlag af ensidigt optagede fotografier (formentligt også på grundlag af videooptagelser). Dette vurderes at være en fordel, hvor den mangelfulde ydelse har bevirket sundhedsskadelige forhold, som i U 2013.2296 H, hvor den faste ejendom var angrebet af skimmelsvamp, og således, ifølge kærende part var ubeboelig. Højesteret fandt dog ikke, at manglen var uopsættelig, men dette ændrede dog ikke på resultatet.

Retsvirkningerne

Såfremt ensidige fotografier tillades fremlagt gives en part (her bygherren) således adgang til ensidigt at dokumentere og dermed sikre bevis for et, i forhold til entreprenøren, påberåbt mangelsansvar. Det er således ifølge kendelsen ikke længere strengt nødvendigt for bygherren at afvente den almindelige og langvarige procedure for afholdelse af et syn og skøn, før udbedring kan foretages. Der kan dog eventuelt foretages en (om muligt) supplerende fysisk besigtigelse af de faktiske forhold. Ensidig fotodokumentation som grundlag for en skønsforretning må således siges at påvirke både bygherrens og entreprenørens retsstilling i væsentlig grad.