Voldgiftsretten bygge- og anlægsvirksomhed

Ensidigt indhentede erklæringer ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.

Formålet

Ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer kan på samme vis som ved de ordinære domstole tillades fremlagt ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed. En anvendelse af ensidigt sagkyndigt erklæringsmateriale tjener et dobbelt formål i en foreliggende tvist om mangler.
Først og fremmest bidrager den sagkyndige erklæring med en hensigtsmæssig sagkyndig bistand til retten og derudover tilvejebringes eventuelle beviser angående en sags faktiske forhold og sammenhænge.

Erklæringens indhold

Den skriftlige erklæring kan angå bilag og allerede tilvejebragte oplysninger, samt anden dokumentation i sagen.
Erklæringen kan således omhandle tekniske, økonomiske, samt visse forretningsmæssige forhold.
Til eksempel kan uvildige brancheorganisationer eller tekniske institutter på grundlag af almengyldig viden og fagkundskab, bedes udtale sig om sædvaner og branchemæssige kutymer indenfor specificerede fagområder til vejledning af både parterne og retten.

Tilvejebringelse og modpartens retsstilling. Eftersom erklæringens tilvejebringelse alene sker for den ene part, udarbejdes denne udelukkende i henhold til denne parts anvisninger og naturlige fokuspunkter i sagen. Modparten har således ikke, som ved anvendelsen af det traditionelle skønsinstitut, medindflydelse på udarbejdelsen af den sagkyndige erklæring.

Voldgiftsrettens institution og sammensætning

Når parter i et entrepriseforhold vedrørende bygge- og anlægsarbejder har vedtaget de almindelige betingelser og bestemmelser gældende i AB 92, ABR 89, eller ABT 93 tiltræder parterne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, at allerede opståede eller fremtidige tvister i det pågældende retsforhold skal afgøres ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, København.

Særlige krav til voldgiftsaftaler med forbrugere
Voldgiftsretten fungerer således umiddelbart som en fælles voldgiftsret ved alle tvister med tilknytning til bygge- og anlægsvirksomhed, medmindre andet er aftalt og voldgift derved udtrykkeligt er fravalgt. Ved forbrugeraftaler gælder voldgiftsaftalen dog kun, såfremt aftalen er indgået efter tvistens opståen.

Voldgiftsaftalens retsvirkning

En voldgiftsaftale bevirker, at en sag skal behandles i henhold til Voldgiftsnævnets procesreglement og dermed ikke i henhold til de almindelige procesretlige bestemmelser i retsplejeloven. De almindelige domstole har således ikke afgørelseskompetencen i den foreliggende tvist, idet tvisten i stedet skal behandles af Voldgiftsretten og herefter er endelig og inappellabel.

Voldgiftsrettens fagkyndige repræsentation

Voldgiftsretten adskiller sig særligt fra de almindelige domstole ved dennes obligatoriske sammensætning med en repræsentation af teknisk ekspertise.
Som udgangspunkt medvirker 1 juridisk dommer og 2 fagkyndige dommere (teknikere) i voldgiftssagens pådømmelse.

De sagkyndige dommere udpeges for hver enkelt sag afhængigt af sagens beskaffenhed. Det kan dog også ved parternes enighed bestemmes, at Voldgiftsretten alene skal beklædes af én enkelt fagkyndig dommer. Omvendt kan også blot én part begære, at Voldgiftsretten skal suppleres med yderligere 2 juridiske medlemmer fra præsidiet.

Bevisbedømmelsen ved Voldgiftsretten

Voldgiftsretten har med denne ”blandede” sammensætning en særlig tilgang til anvendelsen af sagkyndig medvirken i forbindelse med bevisførelsen. Det er som udgangspunkt parterne selv, der udvælger hvilket processtof de vil tilvejebringe under en voldgiftssag og hvilke beviser de vil fremlægge.

Parterne har herudover friheden til indbyrdes at aftale hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for en sags afgørelse. I mangel af aftale herom, er det dog Voldgiftsretten der fastlægger hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund i sagen.

Voldgiftsrettens udpegelse af sagkyndige

Voldgiftsretten kan efter begæring og efter at have hørt modparten herom, udpege en eller flere sagkyndige til at afgive erklæring angående særlige spørgsmål. I forbindelse hermed kan Voldgiftsretten pålægge parterne at meddele den sagkyndige de relevante oplysninger i sagen.
Derudover kan der også begæres om bistand til bevisoptagelse efter retsplejelovens almindelige bestemmelser.

Voldgiftsrettens tilgang til ensidige erklæringer

Grundet Voldgiftsrettens særlige repræsentation af indsigt i teknisk komplicerede og fagspecifikke forhold, har fremlæggelsen af ensidige erklæringer i praksis været tilladt i et videre omfang end set ved domstolene.
Dette kan begrundes med, at fremlæggelsen for Voldgiftsretten – grundet de uvildige og upartiske fagkyndiges medvirken – ikke blev anset som lige så betænkeligt, som ved en fremlæggelse ved domstolene.

Der er således lagt vægt på disse dommeres forudsætninger for at prøve den sagkyndiges erklærings indhold, rigtighed, samt relevans i en konkret sag. Således lægges ensidigt materiale kun til grund i en sag i den udstrækning dette fremstår som materielt sandsynligt/rigtigt og såfremt erklæringens tilblivelse fremstår som betryggende.

Erklæringens indhentelsestidspunkt

Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed skelner ikke på samme måde som domstolene, til tidspunktet for en erklærings indhentelse. Fremlæggelse af ensidige erklæringer er således i vidt omfang blevet tilladt, uanset om materialet er indhentet forud for, eller efter en sags begyndelsestidspunkt.
Erklæringernes bevismæssige værdi I voldgiftssagen VG2011.C-11084, optrykt i T:BB2012.125, var der tvist om, hvorvidt en omstridt ensidig erklæring kunne fremlægges og fremsendes til skønsmændene i sagen.

Sagen angik påståede mangler ved et udført galvaniseringsarbejde i entreprise, hvilket skønnedes at have indflydelse på det leveredes levetid.
Den indklagede bygherre havde indhentet en sagkyndig erklæring fra egen rådgiver med det formål at tilvejebringe en teknisk redegørelse, som kunne prøve rigtigheden af modpartens (entreprenørens) ensidigt indhentede tekniske rapport angående det leveredes levetid.

Bygherren fastholdt således i den nedlagte påstand, at erklæringen burde kunne fremlægges og dermed fremsendes til skønsmændene i sagen. Voldgiftsretten statuerede, at bygherrens erklæring var at karakterisere som en teknisk udtalelse og tillod herefter denne fremlagt. Entreprenørens ensidige sagkyndige erklæring blev også tilladt fremlagt og begge parters erklæringer kunne således fremsendes til skønsmændene i sagen for den bedst mulige oplysning af sagen. Den ene parts indhentelse af en ensidig sagkyndig erklæring kunne således i dette tilfælde ikke afskære den anden part fra anvendelsen af samme.